Exhibition by C STARCK

PRESSEMEDDELELSE

Hyperkompleks Stilhed

af C Starck

FAA Project Room,

3. april – 9. april 2010

Champagneåbningsfest, lørdag d. 3 . april kl. 12-17

Lukningsfest, fredag d. 9. april kl. 12-17

FAA Project Room,

Det Fynske Kunstakademi

Brandts Torv 1, 4. sal, indgang gennem Brandts

5000 Odense C

www.faa-project-room.dk

Efter en kaotisk tid med nedbrændt atelier, prøver vi igen og åbner dørene for (dog et lidt mindre) show den 3 april. Men lover stadig at det bliver spektakulært. Håber at se jer.

Hyperkompleks Stilhed er som et forladt teater, hvor scenen er kunst-galleriet med konstruerede og fundne objekter, hvor der er referencer til den senmoderne industrielle verden.

En higen efter en pause, en stilhed der bliver både nostalgisk og tragikomisk i forsøget på at komme væk fra det hyperkomplekse nu.

En historie hører til. Om noget der var engang, der måske er ved at gro frem igen. Det efterladte kan blive til en ny begyndelse, men hvilken?

C Starck’s kunstneriske praksis bunder i en fascination af det abstrakte og tvetydige, der understreger det komplekse. Og i denne fascination accepteres og dyrkes der med, det komplekse, i stedet for at lade sig lamme og forsimple af kompleksitetens omfangsrige eksistens.

I Hyperkompleks Stilhed er det tilladt at tale et sprog, som ingen rigtig kan forstå og derfor heller ikke kan oversættes "rigtigt": Beskueren må fordybe sig og skabe sin egen sandhed.

Der er en reference til verden uden for, når "skaberen" har sluppet skabelsen, og det bliver menneskets lod at bruge den til sit eget formål.

C Starck's praksis består ud over det skulpturelt konstruerede univers her på udstillingen af en undersøgende praksis på papir, der ofte går forud for det færdige skulpturelle værk.

Her tages alt der kan tegne på papir i brug; en antropologisk kortlægning af det tilbageværende. Som en opdagelsesrejsendes registrering og sortering af det fundne, hvoraf det vigtigste kommer ned på papiret.

C Starck er studerende på Det Fynske Kunstakademi, 3. år. Er tidligere uddannet Goldsmiths University, Art Practice ét år og er BA fra Camberwell College of Art i London. Clara Starck har blandt andet deltaget i udstillingen PT09 Sammenstød på Janus Bygningen i Tistrup, 2009, på Filosofgangen med Det Fynske Kunstakademi, 2009, på udstillingen Svärmer i Kulturmaskinen, Odense, 2008, på Climate 4 change, Circle Community Project Space, London, 2008, på Climate of Change, Union Street Gallery, London, 2007 og på Gestural, Camberwell College Gallery, London, 2004.

For mere info kontakt: http://skyggenafe.blogspot.com/

ÅBNINGSTIDER

FAA Project Room

www.faa-project-room.dk

Tirsdag-søndag kl. 12-17

Torsdag kl. 14-21

Gratis entré, indgang gennem Brandts